Denmark Stop & ID (2026) - Politiloven § 22 — Must Give Name
Om denne artikel
Baseret på danske love, bekendtgørelser og officiel myndighedsvejledning. Skrevet i et klart sprog til almen forståelse — dette er informativt indhold, ikke juridisk rådgivning. Vores redaktionelle standarder
Hvad er denne rettighed?
Dansk politi kan standse dig og stille spørgsmål, men dine rettigheder afhænger af, om der er tale om en generel forespørgsel eller et formelt indgreb:
- Generel afhøring (§ 750): Politiet kan henvende sig til enhver og stille spørgsmål. Du er ikke forpligtet til at svare og kan frit gå videre, medmindre du er formelt tilbageholdt.
- Legitimation: Der er ingen generel pligt til at bære ID i Danmark. Politiet kan dog bede om dit navn, adresse og fødselsdato, hvis der foreligger et rimeligt grundlag for forespørgslen.
- At opgive falsk identitet er en strafbar handling efter Straffeloven.
- Proportionalitet: Politiets handlinger skal være proportionale, nødvendige og så lidt indgribende som muligt (Politiloven, § 4).
Hvornår gælder det?
- Du standses af politiet på gaden, i et køretøj eller ved et offentligt arrangement.
- Du bliver bedt om at oplyse dit navn eller besvare spørgsmål.
- Du er i tvivl om, hvorvidt du frit kan gå.
Sådan handler du, hvis du standses af politiet i Danmark
- Forhold dig roligt og høfligt — samarbejde forebygger optrapning.
- Spørg, om du frit kan gå — hvis ja, kan du gå videre. Hvis nej, er du tilbageholdt, og andre regler gælder.
- Hvis du lovligt bliver bedt om det, skal du oplyse navn, fødselsdato og adresse — men du er ikke forpligtet til at besvare materielle spørgsmål om en hændelse.
- Hvis du mener, stoppet var ulovligt, noter betjentens tjenestenummer og indgiv en klage senere.
Hvad skal du IKKE gøre?
- Opgiv ikke falsk navn eller fødselsdato — det er en strafbar handling.
- Yd ikke fysisk modstand — selv hvis du mener, stoppet er uberettiget, kan modstand føre til anholdelse.
- Antag ikke, at du skal besvare alle spørgsmål — du har ret til at tie om materielle forhold.
Om Politi og borgerrettigheder i Danmark
Dine rettigheder under et dansk politiindgreb udspringer af Retsplejeloven og Grundlovens § 71, der kræver, at du skal stilles for en dommer inden for 24 timer efter anholdelse. Bliver du standset, skal du oplyse navn, adresse og fødselsdato — men du har ret til at tie om strafbare forhold. Ved anholdelse skal du oplyses om grunden og have adgang til en forsvarer (beskikket, hvis du ikke selv har råd). Husundersøgelse kræver normalt en retskendelse. Klager over politiets adfærd indgives til den uafhængige DUP.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg bære ID i Danmark?
Nej. Der er ingen generel pligt til at bære ID i Danmark. Politiet kan bede om dit navn, adresse og fødselsdato, hvis der foreligger et rimeligt grundlag for forespørgslen — og at opgive falsk identitet er en strafbar handling efter Straffeloven. Men du er ikke forpligtet til at have et fysisk ID-kort på dig i dagligdagen.
Skal jeg besvare politiets spørgsmål i Danmark?
Ikke ved en generel forespørgsel. Efter Retsplejelovens § 750 kan politiet henvende sig til dig og stille spørgsmål, men du er ikke forpligtet til at svare og kan frit gå videre, medmindre du er formelt tilbageholdt. Spørg, om du frit kan gå — hvis ja, kan du gå videre; hvis nej, er du tilbageholdt, og andre regler gælder.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg standses af dansk politi?
Forhold dig roligt og høfligt — samarbejde forebygger optrapning. Hvis du lovligt bliver bedt om det, skal du oplyse navn, fødselsdato og adresse, men du er ikke forpligtet til at besvare materielle spørgsmål. Yd ikke fysisk modstand, selv om du mener, stoppet er uberettiget. Hvis du mener, stoppet var ulovligt, noter betjentens tjenestenummer og indgiv en klage senere.
What is the politistop og legitimation right in Danmark?
Dansk politi kan standse dig og stille spørgsmål, men dine rettigheder afhænger af, om der er tale om en generel forespørgsel eller et formelt indgreb:Generel afhøring (§ 750): Politiet kan henvende sig til enhver og stille spørgsmål. Du er ikke forpligtet til at svare og kan frit gå videre, medmindre du er formelt tilbageholdt.Legitimation: Der er ingen generel pligt til at bære ID i Danmark. Politiet kan dog bede om dit navn, adresse og fødselsdato, hvis der foreligger et rimeligt grundlag for forespørgslen.At opgive falsk identitet er en strafbar handling efter Straffeloven.Proportionalitet...
Hvornår gælder det — politistop og legitimation?
Du standses af politiet på gaden, i et køretøj eller ved et offentligt arrangement.Du bliver bedt om at oplyse dit navn eller besvare spørgsmål.Du er i tvivl om, hvorvidt du frit kan gå.
Hvad skal jeg gøre, hvis politiet standser mig på gaden og beder om mit ID i Danmark?
Forhold dig roligt og høfligt — samarbejde forebygger optrapning.Spørg, om du frit kan gå — hvis ja, kan du gå videre. Hvis nej, er du tilbageholdt, og andre regler gælder.Hvis du lovligt bliver bedt om det, skal du oplyse navn, fødselsdato og adresse — men du er ikke forpligtet til at besvare materielle spørgsmål om en hændelse.Hvis du mener, stoppet var ulovligt, noter betjentens tjenestenummer og indgiv en klage senere.
Hvad skal du IKKE gøre — politistop og legitimation?
Opgiv ikke falsk navn eller fødselsdato — det er en strafbar handling.Yd ikke fysisk modstand — selv hvis du mener, stoppet er uberettiget, kan modstand føre til anholdelse.Antag ikke, at du skal besvare alle spørgsmål — du har ret til at tie om materielle forhold.