Klage over politiet (2026)
Om denne artikel
Baseret på danske love, bekendtgørelser og officiel myndighedsvejledning. Skrevet i et klart sprog til almen forståelse — dette er informativt indhold, ikke juridisk rådgivning. Vores redaktionelle standarder
Hvad er denne rettighed?
Danmark har en uafhængig myndighed, der efterforsker politiets adfærd:
- Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) — efterforsker klager over politiets adfærd og strafbare forhold begået af betjente.
- Adfærdsklager: Klager over uhøflig, aggressiv eller uprofessionel adfærd behandles af myndigheden og kan resultere i disciplinære foranstaltninger eller kritik.
- Strafferetlige klager: Hvis en politibetjent mistænkes for et strafbart forhold (vold, magtmisbrug), efterforsker DUP, og Statsadvokaten afgør, om der skal rejses tiltale.
- Dødsfald og alvorlige skader i politiets varetægt efterforskes automatisk af DUP, uanset om der indgives en klage.
Hvornår gælder det?
- Du har oplevet tjenstlig forsømmelse, overdreven magtanvendelse eller ulovlig behandling fra en dansk politibetjent.
- Nogen blev skadet eller døde i politiets varetægt eller under en politiforretning.
Sådan handler du, hvis en dansk politibetjent har handlet ulovligt eller brugt overdreven magt
- Indgiv klagen til DUP — du kan gøre det online på politiklagemyndigheden.dk, via e-mail eller pr. brev.
- Medtag detaljer: Dato, tidspunkt, sted, betjentens identifikation hvis kendt, og en beskrivelse af det skete.
- Indsaml beviser — fotos, lægejournaler, kontaktoplysninger på vidner.
- Der er ingen striks frist for adfærdsklager, men indgiv klagen så hurtigt som muligt, mens bevismaterialet er friskt.
Hvad skal du IKKE gøre?
- Klag ikke til den politistation, der ansatte betjenten — klagen skal til den uafhængige myndighed (DUP), ikke til politiet selv.
- Vent ikke for længe — vidner glemmer, og beviser forsvinder over tid.
- Overdriv eller opdigt ikke — at indgive en bevidst falsk klage kan i sig selv retsforfølges.
Om Politi og borgerrettigheder i Danmark
Dine rettigheder under et dansk politiindgreb udspringer af Retsplejeloven og Grundlovens § 71, der kræver, at du skal stilles for en dommer inden for 24 timer efter anholdelse. Bliver du standset, skal du oplyse navn, adresse og fødselsdato — men du har ret til at tie om strafbare forhold. Ved anholdelse skal du oplyses om grunden og have adgang til en forsvarer (beskikket, hvis du ikke selv har råd). Husundersøgelse kræver normalt en retskendelse. Klager over politiets adfærd indgives til den uafhængige DUP.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem efterforsker klager over politiet i Danmark?
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Den behandler både adfærdsklager (uhøflig eller aggressiv optræden) og strafferetlige klager (vold, magtmisbrug) mod betjente. Den er uafhængig af politiet og efterforsker også automatisk dødsfald eller alvorlige skader i politiets varetægt.
Hvordan indgiver jeg en klage over dansk politi?
Indgiv klagen direkte til DUP online på politiklagemyndigheden.dk, via e-mail eller pr. brev. Medtag dato, tidspunkt, sted, betjentens identifikation hvis kendt, en beskrivelse af det skete og eventuelt bevismateriale — fotos, lægejournaler, kontaktoplysninger på vidner. Klag ikke til den station, der ansatte betjenten.
Er der en frist for danske politiklager?
Der er ingen striks frist for adfærdsklager, men indgiv klagen så hurtigt som muligt, mens vidnerne kan kontaktes, og bevismaterialet er friskt. At indgive en bevidst falsk klage er i sig selv et strafbart forhold, så hold dig til det, du har set og kan dokumentere.
What is the klage over politiet right in Danmark?
Danmark har en uafhængig myndighed, der efterforsker politiets adfærd:Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) — efterforsker klager over politiets adfærd og strafbare forhold begået af betjente.Adfærdsklager: Klager over uhøflig, aggressiv eller uprofessionel adfærd behandles af myndigheden og kan resultere i disciplinære foranstaltninger eller kritik.Strafferetlige klager: Hvis en politibetjent mistænkes for et strafbart forhold (vold, magtmisbrug), efterforsker DUP, og Statsadvokaten afgør, om der skal rejses tiltale.Dødsfald og alvorlige skader i politiets varetægt efterforskes...
Hvornår gælder det — klage over politiet?
Du har oplevet tjenstlig forsømmelse, overdreven magtanvendelse eller ulovlig behandling fra en dansk politibetjent.Nogen blev skadet eller døde i politiets varetægt eller under en politiforretning.
Hvad skal jeg gøre, hvis en politibetjent behandlede mig ulovligt eller brugte overdreven magt i Danmark?
Indgiv klagen til DUP — du kan gøre det online på politiklagemyndigheden.dk, via e-mail eller pr. brev.Medtag detaljer: Dato, tidspunkt, sted, betjentens identifikation hvis kendt, og en beskrivelse af det skete.Indsaml beviser — fotos, lægejournaler, kontaktoplysninger på vidner.Der er ingen striks frist for adfærdsklager, men indgiv klagen så hurtigt som muligt, mens bevismaterialet er friskt.
Hvad skal du IKKE gøre — klage over politiet?
Klag ikke til den politistation, der ansatte betjenten — klagen skal til den uafhængige myndighed (DUP), ikke til politiet selv.Vent ikke for længe — vidner glemmer, og beviser forsvinder over tid.Overdriv eller opdigt ikke — at indgive en bevidst falsk klage kan i sig selv retsforfølges.